De kvalitative undersøgelser gennemfører jeg blandt andet i form af personlige dybdeinterview eller fokusgrupper med personer i din målgruppe.
Hvilken metode der er bedst, afhænger af din konkrete problemstilling, hvad du gerne vil have ud af undersøgelsen, hvem din målgruppe er og dit budget.
De kvalitative metoder er udforskende i deres karakter og fokuserer på at forstå, hvad målgruppen oplever og hvorfor.
Der er mange anvendelser af kvalitative undersøgelser. Det kan være, at du for eksempel gerne vil:
forstå målgruppens købs- og beslutningsproces
forstå hvorfor kunderne vælger lige præcist dit produkt frem for konkurrenternes, og hvilken værdi det har for dem
forstå hvilke barrierer og muligheder potentielle kunder oplever for køb af dit produkt
have indsigt i hvilke pains og gains målgruppen har
have input fra målgruppen til produktudvikling eller koncepttest før lancering – hvad synes de? Hvilke forbehold har de evt.?
have feedback på kampagnematerialer, før de sendes ud
have feedback fra brugere af jeres hjemmeside på om hjemmesiden er brugervenlig, hvad der fungerer godt og mindre godt.
Omfanget af et kvalitativt projekt varierer afhængig af problemstillingen, målgruppen og budgettet.
Hvis det er kvalitative dybdeinterview, vil et typisk projekt hos mig indbefatte mellem 10-20 dybdeinterview. Målgruppen og forskelle i målgruppen er med til at definere hvor mange interview, der skal laves.
Hvis du har behov for at få hurtig feedback fra nogle af dine kunder, kan et lille projekt med 5-6 interview også give stor værdi. Jeg mener, at det kan være bedre at spørge nogle få end slet ingen.
Flere faktorer spiller ind: målgruppe, antal gennemførte interview, lokation for interview, metode, omfang af afrapportering m.m.
For at give dig en idé får du her et eksempel:
Kundeundersøgelse: personlige interview med 10-12 af dine danske b2b kunder
Opstartsmøde
Udvikling af interviewguide
Rekruttering af deltagere på baggrund af kontaktoplysninger, som du leverer
Interview à ca. 45 minutters varighed gennemført via Teams
Afrapportering i form af kortfattet og lettilgængelig rapport
Møde med præsentation og diskussion af resultater
Min pris er ca. 21.-25.000 kr. ekskl. moms.
Afklaringssamtale
Sammen får vi afklaret, hvilke behov I har, om og hvordan en kvalitativ undersøgelse kan give værdi for jer.
Tilbud
I får et tilbud med en beskrivelse af, hvordan jeg kan løse opgaven, et forslag til en tidsplan og naturligvis en pris.
Forberedelse
Jeg forbereder undersøgelsen, udarbejder interview-guide, og vi fastsætter målgruppe. I kommer med input og godkender det hele, før jeg går i gang med interviewene.
Interview
Jeg inviterer deltagere til interview og gennemfører interviewene på tidspunkter, der passer ind i deres kalender.
Analyse og afrapportering
Analysen foretager jeg løbende, og når alle interview er gennemført, udarbejder jeg en lettilgængelig rapport med konklusioner og mine anbefalinger til det videre arbejde.
Møde om resultater
Vi afslutter projektet med et møde, hvor jeg præsenterer de væsentligste resultater af analysen, og vi diskuterer, hvordan de kan bruges hos jer.